Alternativet var i Viborg medarrangør af et 8. Marts arrangement (kvindernes internationale kampdag), hvor temaet i år var Kvinder
på Flugt.
Det var et velbesøgt møde, meget tankevækkende
og meget oplysende omkring de forhold, mange flygtninge bydes i dagens Danmark.
Mødet blev indledt med oplæg fra Michala
Clante Bendixen fra Refugees Welcome. Oplægget havde særligt fokus på kvinders
vilkår.
Efter kaffepause var der oplæg fra flere
flygtede kvinder og nogle af de frivillige, der forsøger at gøre tilværelsen bare en lille smule mere
tålelig for de mennesker, der er interneret på Kærshovedgård.
Undervejs blev der samlet penge til
aktiviteter på Kærshovedgård.
Bl.a. Havde vi fra Naturambassaden produceret
badges med kvindetegn, som vi solgte . Alle pengene, vi fik ind, gik ubeskåret
til det arbejde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar