05 februar 2023
Hovedbestyrelsen på strategiseminar
I
sidste weekend, den 28. 29. januar, var Hovedbestyrelsen samlet til seminar i Fredericia for at
påbegynde processen omkring den nye strategi efter folketingsvalget.
Det blev
to rigtig gode og produktive dage, med små oplæg fra alle HB-medlemmer,
gruppediskussioner og diskussioner i plenum.
27 januar 2023
Årets første medlemsmøde
Kære
medlem af ALTERNATIVET Midt- og Vestjylland
Den 24. januar, fra 19-21, holdt vi årets første medlemsmøde.
Møderne holdes en gang om måneden.
Planen er at vi som et fast punkt på dagsordenen, hver måned tager vi fat om et politisk emne, som vi efterfølgende kan vende
sammen med en af Alternativets ordførere eller andre politikere.
Initiativet
er døbt “Politisk tænkeboks”. og temaet er sat fra centralt
hold. Målet er en større indragelse baglandet i den daglige politiske samtale
der foregår i vores parti
Denne gang talte vi om, hvordan vi får
kommunalpolitik og landspolitik til at spille sammen, når vi taler klima,
energi og transport.
Oplægget vi arbejdede ud fra var udfærdiget af Energi- og klimaordfører
Theresa Scavenius og tovholder for Politisk Forum Nilas Bay-Foged. (Se samtalemenu)
Den første nationale Politisk Tænkeboks havde premiere d. 26. jan., Et super inspirerende arrangement med input fra alle kredse. Det var en meget fin måde at komme tættere på de folkevalgte. Det kan varmt anbefales fremadrettet at deltage i "Tænkeboksene" såvel lokalt som nationalt.
Ud over tænkeboksen brugte vi lidt tid på at "gamle" medlemmer gav nye medlemmer en status omkring ALTERNATIVET i dag.
Under eventuelt benyttede undertegnede sig af muligheden for at reklamere for et nyt tiltag i Silkeborg; "Sammen om Verdensmål" i regi af bibliotekerne.
Se tidligere indlæg: Sammen om verdensmål
Næste møde er den 20. februar, fra 19-21 på Wibergsgade 12 i Silkeborg.
Vi
glæder os til mere spændende politisk snak med jer, og til i øvrigt at høre hvad
i har på hjertet.
Er der ting i gerne vil have taget op, så skriv eller ring endelig.
De bedste hilsner
På vegne af
Bestyrelsen for Storkreds Midts og Vestjylland
Lars Holstein
storkreds.vestjylland@alternativet.dk
+45 24 25 95 57
En hilsen fra daglig politisk ledelse
Kære
medlemmer,
Her
en hilsen fra den daglige politiske ledelse på Christiansborg.
Først
og fremmest håber vi, at I alle er kommet godt ind i det nye år. Her på Borgen
er vi SÅ klar til at kæmpe for, at vi får sat stærke alternative aftryk i
forhandlingslokalerne, Folketingssalen og den offentlige debat.
Til
det store arbejde har Torsten Gejl været så heldig at have engagerede eksterne
ordførere til at bistå arbejdet med hans mange ordførerskaber de sidste par år.
Det har været en kæmpe hjælp, og det har helt sikkert været en af årsagerne
til, at Torsten har kunnet holde så mange bolde i luften og klare jobbet som
Alternativets enpersonshær på tinge.
Nu
er situationen lidt anderledes. Vi er gået fra 1 til 6 folketingsmedlemmer, men
det betyder ikke, at vi skal stoppe med at have eksterne ordførere. Både
hovedbestyrelsen, Alternativets medlemmer og ikke mindst folketingsgruppen er
enige om, at konceptet med de eksterne ordførere er givtigt og skal fortsætte.
De
fleste af de eksterne ordførere, der var udpeget før valget, har valgt at
fortsætte. Det er vi rigtig glade for. Et par har besluttet, at de vil lægge
kræfterne og energien andetsteds – og det har vi selvfølgelig fuld forståelse
for. De eksterne ordførere har lavet et kæmpe stykke arbejde for Torsten såvel
som Alternativet, og der skal lyde en stor tak for det herfra til alle.
De
eksterne ordførere, der stopper for denne gang, er Mira Issa Bloch, som var
børne- og familieordfører samt Troels Christian Jakobsen, som var
beskæftigelsesordfører. De fortsætter arbejdet lokalt i henholdsvis Skanderborg
byråd og Borgerrepræsentationen i København.
TAK
til jer!
En
stor tak skal også lyde til alle, der fortsætter arbejdet i rollen som ekstern
ordfører. Hele listen over holdet af eksterne ordførere kan findes her.
Endelig
har vi efter valget udpeget to nye eksterne ordførere, som skal bistå
Christiansborg-ordførernes arbejde. Velkommen til Jonathan Ries, som er vores
nye eksterne Erhvervsordfører, og Nanna Høyrup Andersen, som er ny ekstern
Børne- og Familieordfører.
Det
næste stykke tid vil der blive arbejdet på at nedsætte en række fagråd og
interessenetværk inden for de forskellige politiske områder. Vi håber, at
rigtig mange af jer medlemmer vil have lyst til at melde jer ind i dem. Der
skal nok komme mere info ud om dette efterhånden som de bliver nedsat. Der vil
også blive udpeget nye eksterne ordførere på de områder, hvor vi i
folketingsgruppen vurderer, at der er behov for sparring udefra.
Hvis
du er interesseret i at læse lidt mere om de eksterne ordføreres formelle rolle
og hvordan de bliver udpeget, kan du finde mere information her.
Vi
glæder os til at holde den grønne fane højt sammen med jer alle i 2023.
De
bedste hilsner fra daglig politisk ledelse,
Mark Desholm (sekretariatschef),
Helene Liliendahl Brydensholt (gruppeforperson),
Torsten Gejl (politisk ordfører)
og Franciska Rosenkilde (politisk leder)
Sammen om verdensmål
Politisk arbejde er andet end rundbordsamtaler og aktivisme - Det kan også være konkret handling.
Søndag den 15 januar afholdt Silkeborg Bibliotek en forrygende workshop, hvor refleksioner, ideer og kaffe flød frit. Det var fedt at være en del af. Der var god energi og åbne sind.
Målet med dagen var at blive klogere og få ny inspiration til, hvordan vi kan fremme den bæredygtige udvikling og FN’s verdensmål her i Silkeborg kommune.
Arbejdet fortsætter.
mandag d. 23. januar. mødtes dem der havde tid og lyst i Makerspace midt i biblioteket.
Her fortsatte vi samtalen og besluttede, hvordan vi har lyst til at arbejde
videre.
Vi snakkede en del og skiftede mellem det helt konkrete
niveau og mere overordnede niveau. Man kan måske sige at vi både var omkring hvad
vi gerne vil, vi talte om hvordan vi kunne gribe det an og vi talte os
lidt om hvorfor vi vil gøre det – selvom det ofte ikke er det som kommer
til at fylde så meget.
De ideer vi blev enige om at arbejde på først:
Et lokalt biodiversitetsprojekt: måske et
Arternes Silkeborg, hvor man kan formidle viden om biodiversitet ved at sætte
fokus på enkelte arter og være ambassadør for dem.
Boomerangposer: et projekt hvor vi syr muleposer ud af overskudsstoffer og arbejder på at de kan overtage som bibliotekets (og byens!) officielle poser, som kan bruges igen og igen.
Grønne gedemarkeder: ideen går ud på at genoplive det gamle Silkeborg-fænomen gedemarkeder i en verdensmålsudgave, hvor der er plads til lidt af hvert, til sjov og ballade, til debat, til grøn mad osv.
Bæredygtig opvarmning i Silkeborgs opland: kan vi være med til at sætte fokus på og afdække muligheder og påvirke beslutningstagere i forhold til hvordan Silkeborg kommune kan skabe mulighed for en bæredygtig måde at opvarme huse i kommunens landsbyer
Morgenpolitik: vi talte til sidst om formatet morgenpolitik, som Sager der samler i Århus har hver måned. Det er en saglig og ordentlig arene, hvor borgere og lokalpolitikere sammen kan drøfte de emner, som fylder lige nu på byrådets dagsorden og i borgernes liv. På sigt kunne det være super spændende at prøve at sætte noget lignende i gang i Silkeborg.
Rammer for det videre arbejde
Vi talte også om
rammerne for fællesskabet og blev enige om, at det er fint at mødes hver
uge. Og det er helt okay at man ikke kan komme hver gang. Vi mødes om
mandagen og starter med ca. en time fælles for alle. Herefter kan vi bryde
ud i mindre grupper og arbejde med de sager, vi hver især har kastet os
over
Næste gang:
Gå i gang med at sy, ideudvikle,
Overveje: vil vi som fællesskab være en del af Uge 17 eller klimadagen 29. april? Vi kunne fx lave en fællesspisning, arrangere byttemarked, have en bod eller ??
Skal vi ikke få besluttet hvad vi vil hedde?
Andet:
Obs! Verdensmålsuge i uge 17 og Klimadag d. 29. april
Vel mødt på mandag d. 30. januar kl. 15.
På vegne af
Bestyrelsen for Storkreds Midts og Vestjylland
Lars Holstein
storkreds.vestjylland@alternativet.dk
+45 24 25 95 57
ALTERNATIVET Midt- og Vestjylland inviterer til Års- og Opstillingsmøde.
Kære medlem i Midt- & Vestjylland, (Begivenheden opdateres løbende på AlleOs) Vi har den 4. februar indkaldt til vores årlige Årsmøde i ...
-
En samtale om Fremtidens landliv og -kultur I en tid, hvor dansk landbrug kommer på færre og færre hænder, jord bliver solgt til udenlandske...
-
I sidste weekend, den 28. 29. januar, var Hovedbestyrelsen samlet til seminar i Fredericia for at påbegynde processen omkring den nye stra...
-
Alternativet i Midt- og Vestjylland Silkeborg, 16. marts 2023 Bestyrelsens beretning 9. april 2022 – 18. marts 2023 Et helt afgørende år...
