27 januar 2023

Årets første medlemsmøde

 

Kære medlem af ALTERNATIVET Midt- og Vestjylland

Den 24. januar, fra 19-21, holdt vi årets første medlemsmøde.
Møderne holdes en gang om måneden.

Planen er at vi som et fast punkt på dagsordenen, hver måned tager vi fat om et politisk emne, som vi efterfølgende kan vende sammen med en af Alternativets ordførere eller andre politikere.
Initiativet er døbt “Politisk tænkeboks”. og temaet er sat fra centralt hold. Målet er en større indragelse baglandet i den daglige politiske samtale der foregår i vores parti
Denne gang talte vi om, hvordan vi får kommunalpolitik og landspolitik til at spille sammen, når vi taler klima, energi og transport.
Oplægget vi arbejdede ud fra var udfærdiget af Energi- og klimaordfører Theresa Scavenius og tovholder for Politisk Forum Nilas Bay-Foged. (Se samtalemenu)

Den første nationale Politisk Tænkeboks havde premiere d. 26. jan., Et super inspirerende arrangement med input fra alle kredse. Det var en meget fin måde at komme tættere på de folkevalgte. Det kan varmt anbefales fremadrettet at deltage i "Tænkeboksene" såvel lokalt som nationalt.

Ud over tænkeboksen brugte vi lidt tid på at "gamle" medlemmer gav nye medlemmer en status omkring ALTERNATIVET i dag.

Under eventuelt benyttede undertegnede sig af muligheden for at reklamere for et nyt tiltag i Silkeborg; "Sammen om Verdensmål" i regi af bibliotekerne.
Se tidligere indlæg: Sammen om verdensmål

Næste møde er den 20. februar, fra 19-21 på Wibergsgade 12 i Silkeborg.

Vi glæder os til mere spændende politisk snak med jer, og til i øvrigt at høre hvad i har på hjertet.
Er der ting i gerne vil have taget op, så skriv eller ring endelig.

De bedste hilsner

På vegne af
Bestyrelsen for Storkreds Midts og Vestjylland

Lars Holstein

storkreds.vestjylland@alternativet.dk
+45 24 25 95 57

En hilsen fra daglig politisk ledelse

Kære medlemmer,

Her en hilsen fra den daglige politiske ledelse på Christiansborg.

Først og fremmest håber vi, at I alle er kommet godt ind i det nye år. Her på Borgen er vi SÅ klar til at kæmpe for, at vi får sat stærke alternative aftryk i forhandlingslokalerne, Folketingssalen og den offentlige debat.

Til det store arbejde har Torsten Gejl været så heldig at have engagerede eksterne ordførere til at bistå arbejdet med hans mange ordførerskaber de sidste par år. Det har været en kæmpe hjælp, og det har helt sikkert været en af årsagerne til, at Torsten har kunnet holde så mange bolde i luften og klare jobbet som Alternativets enpersonshær på tinge.

Nu er situationen lidt anderledes. Vi er gået fra 1 til 6 folketingsmedlemmer, men det betyder ikke, at vi skal stoppe med at have eksterne ordførere. Både hovedbestyrelsen, Alternativets medlemmer og ikke mindst folketingsgruppen er enige om, at konceptet med de eksterne ordførere er givtigt og skal fortsætte.

De fleste af de eksterne ordførere, der var udpeget før valget, har valgt at fortsætte. Det er vi rigtig glade for. Et par har besluttet, at de vil lægge kræfterne og energien andetsteds – og det har vi selvfølgelig fuld forståelse for. De eksterne ordførere har lavet et kæmpe stykke arbejde for Torsten såvel som Alternativet, og der skal lyde en stor tak for det herfra til alle.

De eksterne ordførere, der stopper for denne gang, er Mira Issa Bloch, som var børne- og familieordfører samt Troels Christian Jakobsen, som var beskæftigelsesordfører. De fortsætter arbejdet lokalt i henholdsvis Skanderborg byråd og Borgerrepræsentationen i København.

TAK til jer!

En stor tak skal også lyde til alle, der fortsætter arbejdet i rollen som ekstern ordfører. Hele listen over holdet af eksterne ordførere kan findes her.

Endelig har vi efter valget udpeget to nye eksterne ordførere, som skal bistå Christiansborg-ordførernes arbejde. Velkommen til Jonathan Ries, som er vores nye eksterne Erhvervsordfører, og Nanna Høyrup Andersen, som er ny ekstern Børne- og Familieordfører.

Det næste stykke tid vil der blive arbejdet på at nedsætte en række fagråd og interessenetværk inden for de forskellige politiske områder. Vi håber, at rigtig mange af jer medlemmer vil have lyst til at melde jer ind i dem. Der skal nok komme mere info ud om dette efterhånden som de bliver nedsat. Der vil også blive udpeget nye eksterne ordførere på de områder, hvor vi i folketingsgruppen vurderer, at der er behov for sparring udefra.

Hvis du er interesseret i at læse lidt mere om de eksterne ordføreres formelle rolle og hvordan de bliver udpeget, kan du finde mere information her.

Vi glæder os til at holde den grønne fane højt sammen med jer alle i 2023.

De bedste hilsner fra daglig politisk ledelse,
Mark Desholm (sekretariatschef),
Helene Liliendahl Brydensholt (gruppeforperson),
Torsten Gejl (politisk ordfører)
og Franciska Rosenkilde (politisk leder)


Sammen om verdensmål

 

Politisk arbejde er andet end rundbordsamtaler og aktivisme - Det kan også være konkret handling.

Søndag den 15 januar afholdt Silkeborg Bibliotek en forrygende workshop, hvor refleksioner, ideer og kaffe flød frit. Det var fedt at være en del af. Der var god energi og åbne sind.  

Målet med dagen var at blive klogere og få ny inspiration til, hvordan vi kan fremme den bæredygtige udvikling og FN’s verdensmål her i Silkeborg kommune. 

Arbejdet fortsætter.

mandag d. 23. januar. mødtes dem der havde tid og lyst i Makerspace midt i biblioteket. Her fortsatte vi samtalen og besluttede, hvordan vi har lyst til at arbejde videre.
Vi snakkede en del og skiftede mellem det helt konkrete niveau og mere overordnede niveau. Man kan måske sige at vi både var omkring hvad vi gerne vil, vi talte om hvordan vi kunne gribe det an og vi talte os lidt om hvorfor vi vil gøre det – selvom det ofte ikke er det som kommer til at fylde så meget.

De ideer vi blev enige om at arbejde på først:       
Et lokalt biodiversitetsprojekt: måske et Arternes Silkeborg, hvor man kan formidle viden om biodiversitet ved at sætte fokus på enkelte arter og være ambassadør for dem.       

Boomerangposer: et projekt hvor vi syr muleposer ud af overskudsstoffer og arbejder på at de kan overtage som bibliotekets (og byens!) officielle poser, som kan bruges igen og igen.

Grønne gedemarkeder: ideen går ud på at genoplive det gamle Silkeborg-fænomen gedemarkeder i en verdensmålsudgave, hvor der er plads til lidt af hvert, til sjov og ballade, til debat, til grøn mad osv.

Bæredygtig opvarmning i Silkeborgs opland: kan vi være med til at sætte fokus på og afdække muligheder og påvirke beslutningstagere i forhold til hvordan Silkeborg kommune kan skabe mulighed for en bæredygtig måde at opvarme huse i kommunens landsbyer

Morgenpolitik: vi talte til sidst om formatet morgenpolitik, som Sager der samler i Århus har hver måned. Det er en saglig og ordentlig arene, hvor borgere og lokalpolitikere sammen kan drøfte de emner, som fylder lige nu på byrådets dagsorden og i borgernes liv. På sigt kunne det være super spændende at prøve at sætte noget lignende i gang i Silkeborg.

Rammer for det videre arbejde
Vi talte også om rammerne for fællesskabet og blev enige om, at det er fint at mødes hver uge. Og det er helt okay at man ikke kan komme hver gang. Vi mødes om mandagen og starter med ca. en time fælles for alle. Herefter kan vi bryde ud i mindre grupper og arbejde med de sager, vi hver især har kastet os over

Næste gang:

Skal vi få sat navne på enkelte tiltag?

Gå i gang med at sy, ideudvikle,

Overveje: vil vi som fællesskab være en del af Uge 17 eller klimadagen 29. april? Vi kunne fx lave en fællesspisning, arrangere byttemarked, have en bod eller ??

Skal vi ikke få besluttet hvad vi vil hedde?

Andet:
Obs! Verdensmålsuge i  uge 17 og Klimadag d. 29. april


Vel mødt på mandag d. 30. januar kl. 15.

På vegne af
Bestyrelsen for Storkreds Midts og Vestjylland

Lars Holstein

storkreds.vestjylland@alternativet.dk
+45 24 25 95 57


ALTERNATIVET Midt- og Vestjylland inviterer til Års- og Opstillingsmøde.

Kære medlem i Midt- & Vestjylland, (Begivenheden opdateres løbende på AlleOs) Vi har den 4. februar indkaldt til vores årlige Årsmøde i ...